MAJ 2024
---------------------------------------------------------------
Torsdag 16 maj 19.30 :
MAJBRITTE ULRIKKEHOLM med foredraget:
KREATIVITETENS HELBREDENDE KRAFT
Entré 200,-
(i Kronprinsensgade 7, 5000 Odense C)

...et levende foredrag om ord der forvandler og toner
der følger os hjem til Sjælen.
Denne inspirationsaften har fokus på, hvordan vi kan helbrede vores liv med kreativitet. De hvide sider bliver en favn, der altid rummer os og stemmen viser os vej til det sted, hvor vi kan mødes i et stort menneskeligt fællesskab, så vi mærker, vi ikke er alene.
Vi oplever lyden af altings forbundethed, når vi tillader vores egen stemme at lyde i et rum med andre stemmer.
Vi skal intet præstere, og vi skal heller ikke stille os frem og synge solo. Denne aften handler om at få mulighed for at opleve forbundetheden og fællesskabet uden præstation.
Det er en aften, hvor vi tillader sårbarheden og ser den som den smukkeste åbning og en kilde til evig skabelse. Det bløde punkt som inspirationen får lov at rejse igennem.
Der står et flygel i rummet, og skriveøvelserne vil være til levende toner fra flyglet.
Kom og oplev kreativitetens helbredende kraft, der aktiveres, når vi træder ind i rummet som det vi er og ikke som det vi tror vi skal præstere os frem til at være.
Vi er det allerede, og denne aften vil kreativiteten vise os vej til det sted, hvor vi allerede er alt det vi drømmer om at være. Kreativiteten vil vise os en direkte vej Hjem til Sjælen.
Medbring notesbog og pen til øvelserne.
Majbritte Ulrikkeholm er sanger, sangskriver, forfatter, mentor og inspirator for mennesker på rejse med sjælen, hjertet og kreativiteten.
Hun har udgivet 17 bøger og 15 albums med egen musik.
Majbrittes største VISION er at inspirere mennesker til at mærke deres inderste lys og til at finde modet, så det smukke lys får lov at blive synligt i Verden.
KØB dine billetter her (Place2Book i nyt vindue)
-------------------------------------------------------------
Men vi er også at finde i Galleriet på Langø
Galleri Solvognen
Langøvej 533
5390 Martofte
....klik evt. på linket højre kolonne nederst
for kørselsvejledning med Krak
---------------------------------------------------------------